Start player for Always Elvis Radio

Nyhed oprettet d. 18-05-2011 01:00:00

Rock Nalle & His Crazy Ivans 19. maj



Bookmark and Share

NALLE & HIS CRAZY IVANS - en akustisk aften i verdensklasse den 19.05.2011 kl. 21:00
- dørene åbnes kl. 20:00
Billetpris kr. 199,- ex. gebyr
Unummererede siddepladser

Danmarks førende rock- og soulsanger Nalle er efterhånden lige så kendt for sine fortolkninger af blues- og rootsmusik. Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller, hvoraf to har opnået hæderen "Årets Danske Blues Album". 
I 2008 blev det til endnu et trio samarbejde: "Chapel Hill" - et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Kent "Omar" Dykes og Magic Slim Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet omkring en helt nede jorden fortolkning af en række dybt originale udgaver af kendte og ukendte bluessange. 
Et samarbejde, der har høstet mange anmelderroser, og som har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.
2009 
Nalle har nu sin helt egen trio/kvartet : NALLE & HIS CRAZY IVANS. Kvartetten har efterhånden optrådt i hele Danmark og har ligeledes optrådt ved flere lejligheder i udlandet, både i fjernøsten, Italien og Norge. Det var efterhånden et publikumskrav, at også denne trio/kvartet blev dokumenteret på plade : I 2009 kom så det Grammy det nominerede album . 
BACK TO THE ROOTS - et nyt album er planlagt til efteråret 2011 

LINE UP:
Rock Nalle: Vokal/guitar?Ivan sand : Guitar?Henning Kaae : Guitar
Dion Egtved ; Bass


NALLE BIO: Nalle alias Roland Lyhr Sørensen er født i 1943 og startede sin musikalske karriere med gruppen "Teddy Bears", der hentede sin musikalske inspiration fra Fats Domino, Litlle Richard og Jerry Lee Lewis. Vor Nalle er intet mindre end en kæmpe legende i dansk rockmusik. Fra kopien af "In the Midnight Hour" over "Jeg kan li' store babser", "Go'e gamle fru Olsen" og "Amanda" til "It's a Wonderful Life" (cd udgivet i 2003) er der én knaldrød pigtråd: den smukkeste dybt følsomme soulstemme på denne side af Mississippibæltet! Og Nalle har som få levet the blues ... Hans comeback på den danske rockscene var der næppe nogen, der havde troet muligt. 
Ingen kan som Nalle levere en liveoptræden med så stor følelse og intensitet og adskillige koncertgængere og arrangører har måtte overgive sig til Rock Nalles varme og sympatiske optræden.
Rock’n’roll ikonet Nalle har de sidste 10 år foretaget en bemærkelsesværdig  fornyelse af karrieren. Førhen var han kendt for sine danske fortolkninger af klassiske rock’n’roll sange. Nu er han kendt for sine fremragende fortolkninger af klassiske amerikanske roots- og bluessange. Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller og senest er han aktuel med den "Chapel Hill" - et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Ken "Omar" Dykes og Magic Slim og danske Nalle. 
Et samarbejde der har høstet mange anmelderroser og har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.

Billetter kan købes via:

Randers Billetten
Telefon: 70 20 20 96
E-mail: info@billetten.dk

www.randersbilletten.dk


Køb billetter her