Start player for Always Elvis Radio

Nyhed oprettet d. 28-05-2011 01:00:00

Udstilling - Elvis & The Beatles



Bookmark and Share

En unik udstilling baseret på forholdet mellem rocklegenderne Elvis Presley og The Beatles åbner i Liverpool til september.

"Elvis & Us" vil repræsentere to af verdens største musikikoner og belyse hvordan Liverpools mest berømte sønner var influeret af Kongen af Rock n Roll. Udstillingen kommer til at indeholde sjældne genstande både fra The Beatles Story og fra Graceland arkiverne, hvoraf mange aldrig har været vist offentligt frem før.

Et af kerneelementerne i "Elvis & Us"-udstillingen bliver den 27. august 1965, den aften Elvis og The Beatles mødtes i Elvis' hjem i Bel Air, Californien. Den hvide Fender basguitar, som både Kongen og the Fab Four spillede på den aften vil være blandt de udstillede genstande. Det er et stykke af popkulturens historie, som aldrig har været udstillet før.

"Elvis & Us" åbner for publikum den 28. september 2011 i Beatlesmuseet, The Beatles Story, i Liverpool og beskrives som en multimedie, interaktiv oplevelse fyldt med musik og video."

Kilde: www.licklibrary.com