Start player for Always Elvis Radio

Nyhed oprettet d. 06-07-2011

Update på Sonnys tilstand



Bookmark and Share

5. juli: "I dag er det Sonny's 73-års fødselsdag. Han er stadig på intensivafdelingen. Før jeg gik, gav jeg ham en gave og Jennie Carpenter havde medbragt en gave i søndags, som jeg gav ham i går. Judy var ikke på hospitalet, da der var besøgstid kl. 15 søndag, så jeg fik lov at tage Jennie med mig ind til ham i 10 minutter. Han var meget glad for at se hende. Lørdag "sneg" vi Danny McCorkle ind under påskud af, at han var Sonny's bror - hvilket han lige så vel kunne være. Personalet blev lidt kække og sagde, at Sonny da godt nok havde en stor familie LOL... Vi gør alt, vi kan for at få ham til at smile og samtidige ikke trække for store veksler på ham, for han er meget svag. Jeg har medbragt alle de kort, som folk har sendt ham og han er meget rørt. Da jeg læste en email fra Linda Lou op for ham, hvori der stod, at de havde sat gang i en kæde af bønner, fik han tårer i øjnene og sagde "God bless her"... Jeg fortalte ham om hvor mange, der elsker ham og beder for ham og Judy og han var meget rørt.

Sonny er ramt af rigtig mange ting og bønner behøves absolut. Der bliver stadig drænet en stor mængde væske fra hans lunger og fra hans brystkasse. Han har en kronisk hjertefejl oveni alt det andet, som jeg tidligere har fortalt om, inklusiv blodpropperne og staphylococ-infektion, som stadig huserer. Staphylococ-infektionen i hans venstre håndled, hvor det startede pga. et drop, der rev sig løst og ikke blev fjernet med det samme, er i bedring. Men han har stadig staphylococcer i lungerne og stadig blodpropper. Han har problemer med at bevæge benene pga. hans diabetes, hævelser og dårlig blodcirkulation. Jeg er meget bekymret for hans venstre fod, som er lilla. Lægerne er opmærksomme på det og arbejder på det... De har forsøgte at stoppe drænrøret for at se, om hans lunger ville udvide sig og væsken stoppe, men lungerne blev ved med at fyldes med væske. De røntgenfotograferer hver dag for at overvåge dette.

I går var han meget træt og følte sig meget utilpas. Han spiser ikke for han ikke sluge normal mad - han får det galt i halsen. Hans rør i halsen fra respiratoren irriterer ham. Oveni det får hans medicin maden til at smage metallisk, så han spiser heller ikke det flydende mad. Jeg sagde til ham, at hvis han ikke spiser, bliver de nødt til at lægge et drop til flydende næring, for han har brug for det, hvis han skal blive stærkere. Judy ville snakke med lægen om det. Sygeplejerskerne er opmærksomme. Jeg har ikke snakket med Judy her til morgen, men jeg talte med sygeplejersken. Han er i bedring, GUD SKE TAK OG LOV, men der er stadig lang vej endnu.

Som I alle ved, har jeg været ven med Sonny og hans familie i 37 år. Jeg er også hans personlige assistent. Hvis I ønsker at sende et kort eller en donation, kan det gøres via mig på P O Box 161052, Memphis TN 38186.

Tak for alle jeres bønner

Kærlig hilsen

Sandi"

6. juli: "Sandi: Vidunderlige nyheder: Sonny er i bedring. Hans vejrtrækning er bedre, han er ved godt mod og de starter ham på fysioterapi. BØNNER HAR SÅ STOR MAGT!!!"

Send venligst Sonny en kærlig og helende tanke. Alle her på Graceland Randers beder sammen med jer alle.