Start player for Always Elvis Radio

Nyhed oprettet d. 26-04-2012 14:15:00

Specialudstilling - Elvis malerier


Bookmark and Share

Fredag den 27. April vil kunstskolen Bifrost åbne en specialudstilling på Graceland Randers. Der vil i alt blive udstillet 12 billeder i størrelsen 80x60 cm og det er udelukkende Elvis-malerier. Ferniseringen vil begynde kl. 13. Udstillingen vil være at finde på museet på Graceland Randers indtil den 28. Maj. Prisen for udstillingen er entrebillet til museet.  

Bifrost er en kunstskole for udviklingshæmmede i Randers. Kunstskolen har eksisteret siden 1995, hvor de startede med at have 10 elever. Efter en udvidelse har de nu plads til 20 elever. Kunstskolens 5 lærere har alle en pædagogisk og kunstnerisk baggrund og arbejder selv med egne kunstneriske udtryk i fritiden. På Bifrost får man en mulighed for at indgå i et kunstnerisk miljø, hvor eleverne udvikler deres evner, fordyber sig og opdager nye måder at udtrykke sig på. Eleverne fra Bifrost har udover i Danmark bl.a. udstillet i Japan, Irland, Tyskland, Skotland, Ungarn, Frankrig, Belgien og Finland.