Start player for Always Elvis Radio

Nyhed oprettet d. 27-08-2012 14:00:00

Hvorfor jeg holdt op med at hade Elvis Presley



Bookmark and Share

af Todd Stereo Williams (uddrag af artikel fra den 20. august)

Da jeg voksede op lærte jeg at se ringeagte Elvis Presley. Den mindst negative kritik, jeg hørte om Elvis var, at han "stjal sorte folks musik." Den hårdeste kritik var, at han var en åbenlys racist, der følte, at det eneste en sort mand kunne gøre for ham var "pudse mine sko eller købe min musik." Jeg hørte det fra flere familiemedlemmer og tilfældige bekendte.

Jeg kiggede på hvide menneskers besættelse af ham som dokumentation for deres iboende racistiske præference for sort musik uden et sort ansigt. Selv blev jeg fan af 1960'erne britiske bands. En del af min ros til Beatles, Stones, og The Who var, at de åbent indrømmede den sorte musiks indflydelse på deres musik, i modsætning til Elvis Presley.

Men det var først år senere, at jeg virkelig var nødt til at lære noget om Elvis ud over det, jeg havde fået at vide. Jeg arbejdede på en artikel om hans formodede racisme og racistisk arv, og begyndte derfor at lede efter beviser.

Jeg opdagede, at det berygtede "pudse mine sko…" citat aldrig blev verificeret, men blev brag i tabloid avisen kaldet Sepia. På samme tid hvor Elvis angiveligt skulle have udtalt dette, lavede han et interview med Jet (et sort-ejede magasin), hvor han kommenterede udtalelsen og talte åbent rock 'n' rolls oprindelse som sort musik. "Jeg har aldrig sagt noget lignende, og folk der kender mig, ved, at jeg ikke ville have sagt det," fortalte han Jet. "En masse mennesker synes at mene jeg startede denne forretning. Men rock 'n' roll var her lang tid, før jeg kom. Ingen kan synge den slags musik som farvede mennesker. Lad os se det i øjnene: Jeg kan ikke synge som Fats Domino kan, det ved jeg"

Jeg fandt citater fra bemærkelsesværdige sorte musikere og berømtheder, der beskriver deres erfaringer med Elvis. James Brown sagde, "Jeg var ikke bare en fan, jeg var hans bror." BB King var også tæt på Presley hele sit liv og Ike Turner lod eftersigende tidligt Elvis bære sit bands udstyr og påstod, at han var den første mand til at sætte Elvis på en scene. Muhammad Ali, der lod Elvis bo hos sig, mens han trænede til en kamp mod Joe Frazier, sagde: "Elvis var min nære personlige ven. Jeg beundrer ingen, men Elvis Presley var den sødeste, mest ydmyge og rareste mand, du kan forestille dig."

Læs artiklen i hele sin længde her.