Start player for Always Elvis Radio

Nyhed oprettet d. 29-08-2013 12:35:00

Afskedskoncert med legenden Bob Moore



Bookmark and Share

Bob Moore som sidste år fyldte 80 år, har besluttet at indstille sin karriere i Randers. "Byen har en speciel plads i mit hjerte, da Henrik Knudsen ofte har været så venlig at invitere mig til byen for at optræde. Derfor er det naturligt for mig at det er her min sidste koncert skal foregå", forklarer Bob Moore. 

Og hvilken karriere. I Nashville er han kendt som den legendariske 'King of Bass' som alle eksperter i musikbranchen har den største respekt for. Udover en række soloalbums med 'Bob Moore and his orchestra', så har han haft indflydelse på en lang række af de største stjerner og deres hits, lad os nævne nogle stykker på en alenlang liste:

Bob spillede bas på Patsy Kliens 'Crazy'… Simon & Garfunkels 'Bridge Over Trouble Water'…. Elvis 'Are You Lonesome Tonight', 'Good Luck Charm', 'Its Now Or Never'… og mere end 250 andre Elvis Presley sange. Han har deuden medvirket på en stor del Frank Sinatra, Jim Reeves og Johnny Cash sange igennem karrieren.

I anledning af Bob Moores sidste afskedskoncert sammen med Ronnie McDowell på Værket den 21. september, har Graceland Randers lavet en lille særudstilling med effekter fra Bob Moore. På billedet ses ejeren af Graceland Randers, Henrik Knudsen med nogle af de mange effekter.